Cafe_bispetorv_hvid_200

Articles

2008_Non_confunditur

2008 Non Confunditur Tenuta di Argiano

Tenuta di Argiano ejes af grevinde Noemi Marone Cinzano, der som navnet antyder er ætling af Vermouth-famlien Cinzano. Indtil starten af 1990'erne lavede en god Brunello og Rosso di Montalcino, som dog ikke tiltrak sig den store opmærksomhed. Dette ændredes med ét slag, da grevinden allierede sig med Dr Giacomo Tachis (Toscanas førende vinguru) samt Sebastiano Rosa (stedsøn til manden bag Sassicaia). Kolossale summer blev investeret i forbedringer som hævede vingårdens niveau til olympiske højder. Tenuta di Argiano har for længst opnået kultstatus. Siden 2004 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding- Diers. Som søn af de danske winemakeres "Grand Old Man", Peter Vinding- Diers, lå det i kortene af Hans skulle få en fremtid indenfor vin. Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse. I over 17 år har Hans været involveret i 34 årgange. Og hvordan kan man så det? Jo, den sydlige halvkugle høster modsat den nordlige, så på denne måde er det muligt at "få flere hakker i bæltet" det vil sige at få dobbelt så mange årgange som der er år. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst men ikke mindst Italien. Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding- Diers talenter og evner er enorme. Supertoscaneren Non Confunditur så dagens lys for første gang i 2002. Vinens latinske navn kan oversættes til "Du skal ikke forveksle". Ordene indgik i våbenskjoldet som tilhørte den magtfulde Gaetani d'Aragona-slægt, som residerede i landsbyen Argiano i middelalderen. Påbudet signalerede, at man ikke skulle forveksle slægtens ætlinge med andre adelige - en Gaetani d'Aragona var nemlig af en særlig støbning. Det er det samme signal, Grevinde Noemi vil sende; Non Confunditur er ikke "bare" en supertoscaner, det er en vin af en bemærkelsesværdig kvalitet. Non Confunditur laves på 40% Sangiovese, 30% Cabernet, 20% Merlot og 10% Syrah, og er fadlagret 12 måneder. Vinen byder på en bouquet af solmoden bærfrugt og nuancer af mokka, tobak og vanilje. Smagen er fast og kødfuld, og eftersmagen er lang og intens.

Fakta om varen

  • Kanonvin til spotpris og 5 stjerner på vinhulen.dk d. 16.01.11: "Violet. Næsen er varm og venlig med solbær, krat og busk og meget typisk Cabernet Sauvignon. Der er også noter af parfume i næsen, og den er meget levende og stærk i glasset. En tone af karamel og stearin i næsen. Smagen er mørk og blød med solbær, krat, nyspidset blyant og trætoner - sluttende med en anelse karamel og farin. Intens og vedholdende vin som er i naturlig balance og fin struktur, og smagen intensiverer efterhånden som man oplever lag på lag af vinen. Dejlig tæt og kraftfuld. Kanonvin til spotpris med fremragende til prisen."
  • 5 stjerner i vinavisen d. 14.11.10: "Flot italiener. En meget dejlig rødvin på 40% Cabernet Sauvignon samt lige dele Merlot, Syrah og Sangiovese. Vinen har en fyldig, blød smag, der er meget velegnet til mange retter. Flasken har skruelåg."
  • Druesorter: 40% Sangiovese, 30% Cabernet, 20% Merlot, 10% Syrah
  • Vinstokkenes alder: op til 35 år
  • Fadlagring: 12 mdr
  • Drikkemoden: Nu og 4-5 år frem
  • Anbefales til: Fugle- og dyrevildt, lam, kraftigt oksekød, modne oste.
  • Producent: ARGIANO














ÅBNINGSTIDER

Mandag-fredag 9-20
(køkkenet lukker kl. 19.30)

Lørdag 9-15
(køkkenet lukker kl. 14.30)

Hver søndag i advent 9-15
(køkkenet lukker kl. 14.30)

Lukket imellem jul og nytår
(Åbner igen i det nye år d. 02 Januar)

Mad ud af huset
Ring på tlf. 98 99 99 22

 

RC BRANDFLAG BEAM CMYK20Converted eps

Cafe Bispetorv • Bispetorv 36 • 9800 Hjørring • Tlf.98 99 99 22